Følg sejladserne på storskærm og nyd stemningen på Middelfarts nye marina

Blue Week. Den sidste weekend i august og den første i september.

“Lidt godt at spise bidrager til altid til hyggen. Og Vejlbylund Brandsø Rundt, der er en del af Blue Week er netop en chance for at de deltagende sejlklubbers medlemmer får en mulighed for nogen gode timer sammen – ikke bare om fredagen hvor mange anløber Middelfart Marina – men også til vores Regatta Aften, som vi holder om lørdagen efter Vejlbylund Brandsø Rundt.

Husk at bestille, når du melder til. Vi glæder os til at se jer!”

Lene Melson, pantrychef, Middelfart Sejlklub

Forudsigelse for vinden på Lillebælt de kommende dage. Klik på logoet øverst tv. for at komme til Windys hjemmeside.

    Gitte Busch om sejladserne i Middelfart

    "Vi havde god fart hele dagen" Frederik Andersen DEN 494

    "Det var nærved og næsten", Henrik Larsen DEN 569

    Se miniportræt af Brejning Bådklub

    Hør lidt om aktiviteterne i Skærbæk Bådeklub

    Regnfyldt miniportræt af Kolding Sejlklub

Eliteserien tester pengepræmier

 

Eliteserien er midt i sin anden sæson. Og som led i det testes nu pengepræmier i den nyskabte Fynske Bank Cup, der indgår i Blue Week.

Fynske Bank med afgørende løft

En væsentlig del af feltet i Eliteserien har indtægter fra sponsorer. Og der arbejdes aktivt i klassen på flere niveauer for at øge kontaktfladen til erhvervslivet og give sejlerne værktøjer, som kan danne platform for indsatsen for at synliggøre såvel Eliteserien som sejlsporten generelt.

“Det er helt fantastisk, at Fynske Bank bakker op om sejlsporten på den her måde” siger Gitte Busch, formand for Danske H-Bådssejlere og dynamo i Eliteserien. “Jeg ved, at de er en aktiv partner i Blue Week og har spillet en væsentlig rolle i forbindelse med tilblivelsen af begivenheden. Og det faktum, at vi i direkte sammenhæng med det, nu kan præsentere den første stævnesponsor til Eliteserien er ikke alene ekstremt glædeligt. Vi ser det også som et bevis på, at vi er på vej i den helt rigtige retning”.

Et kærkomment supplement til sejlernes sponsorater

En rigtig stor del af besætningerne i Eliteserien har egne sponsorer og klassen afholdt en workshop med temaet “Sponsorsøgning” hen over vinteren. Så mange gør i dag en stor indsats på det felt. Det er imidlertid en tidskrævende opgave for sejlerne også at jage sponsorer, eftersom mange bruger samlet set mere end 30 dage på stævner, træning og forberedelser hen over året. Med initiativet fra Fynske Bank har de flittigste sejlere nu mulighed for at supplere næste års kampagne med hhv. kr. 5.000, 3.500 eller 2.500.

“Vi ser Blue Week som en enestående mulighed for at sætte Middelfart og farvandet omkring Fyn solidt på landkortet”, siger Michael Toft, afdelingsdirektør i Fynske Bank, Middelfart. “Vi føler os overbeviste om, at Middelfart Sejlklub har det, der skal til, for at komme i mål med den ambitiøse plan, der er vedtaget. Vi er godt klar over, at rejsen bliver lang og kræver tålmodighed og godt sømandsskab. Men Middelfart Sejlklub har ikke alene en særdeles engageret bestyrelse, vi fornemmer også, at medlemmerne kommer med den brede opbakning, der er nødvendig for at holde projektet i fremdrift på den lange bane. Og sidst men ikke mindst glæder vi os til at bidrage til at nr. 1, 2 og 3 får lidt ekstra økonomi i 2026 og måske endda sejler medaljer hjem til Danmark til næste års VM i Stenungsund lidt nord for Göteborg”.